Baltorp Gymnasium

BÆREDYGTIG BALTORP

Bæredygtighed på BBG

På Baltorp Business Gymnasium, har de fokus på det globale samarbejde. De anerkender, at Danmark, som en lille åben økonomi, indgår i en større international verdenshandel. Baltorp Business Gymnasium arbejder aktivt med et globalt mind-set, som skal medvirke til, at de forstår os som verdensborgere. Dette kommer blandt andet i spil i 2. fremmedsprogsfagene, tysk, spansk og kinesisk hvor de har fokus på det internationale samarbejde i form af interaktion med unge mennesker fra andre lande samt deltagelse i flere studieture, hvor kulturforståelse samt andre måder at leve på, bliver sat på dagsordenen.

De studieretninger der er på BBG, har fokus på afsætning virksomhedsøkonomi og international økonomi, og her indgår verdensmål, miljø, samt CSR som væsentlige emner. Det giver eleverne en solid forståelse for, hvordan samspillet i den globale verden fungerer, og hvordan bæredygtighed ikke kun er en lokal udfordring, men en global udfordring.

Når Baltorp Business Gymnasium sætter verdensmålene på skemaet gør de ofte brug af deres eksterne kontakter, det er organisationer og virksomheder som arbejder systematisk med bæredygtighed og verdensmålene. Det er med til at skabe fornyet viden om, hvad eksempelvis erhvervslivet efterspørger af kompetencer hos deres elever.

BBG er samarbejdet med eksempelvis ”Concito” den grønne tænketank, Nordea, COOP, Salling Group, Danmarks Statistik, DI.

Bæredygtighed – hvorfor?

Som virksomhed, forbruger og ikke mindst som borger i en markedsøkonomi, er bæredygtighed blevet vigtigere og vigtigere.

Virksomhederne bidrager i høj grad til at øge vores bæredygtighed i nogle tilfælde af lyst men også af nød.

BBG som forbrugere og borgere i et samfund er blevet mere og mere ansvarlige, i deres opførsel lidt af nød men i høj grad af ønsket om at være ansvarlig.

BBG fremhæver, hvis ikke alle udviser ansvarlighed bliver konsekvenserne for fremtidige generationer uoverskuelige, derfor er det også en nødvendighed at de på et business-gymnasium, sætter fokus på FN’s verdensmål, og hvordan de bliver mere bæredygtige i deres måde at leve på.

Fælles ressourcer

Økonomisk vækst og bæredygtig udvikling kræver, at vi hurtigst muligt reducere vores fodaftryk på naturen ved at ændre på den måde vi producerer og forbruger vores varer og ressourcer på. Landbruget er den største forbruger af vand på verdensplan, og kunstig vanding står nu for ca. 70 procent af alt forbrug af ferskvand beregnet til menneskeligt brug.

Effektiv styring af vores fælles naturressourcer, og måden vi bortskaffer giftigt affald og forurenende stoffer, er vigtige målsætninger for at nå dette mål. At tilskynde industrier, virksomheder og forbrugere til at genbruge og reducere deres affald er også vigtigt. Det samme er støtte til udviklingslande så de kan bevæge sig i en retning af mere bæredygtige forbrugsmønstre inden 2030.

En stor del af verdens befolkning forbruger alt for lidt til at opfylde deres grundlæggende behov. En halvering af det globale madspild per indbygger på forhandler- og forbrugerniveau er vigtigt for at skabe mere effektive produktionsmetoder og forsyningskæder. Det kan forbedre fødevaresikkerheden og skubbe os i retning af en mere ressourceeffektiv økonomi.

Ansvarligt forbrug og produktion er et af 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.

Billede af en bog, som repræsenterer verdensmål nummer 4

LIGE ADGANG

Siden 2000 er der sket enorme fremskridt i forhold til målet om grundskoleuddannelse for alle. Den samlede indskrivningsrate i udviklingslande nåede op på 91 procent i 2015, og antallet af børn, der dropper ud af skolen, er faldet med næsten halvdelen. Der har også været en dramatisk stigning i antallet af børn, der kan læse, og der er flere piger i skole end nogensinde før. Disse er alle bemærkelsesværdige succeser.

Fremgangen har også mødt store udfordringer i udviklingslandene på grund af stor fattigdom, væbnede konflikter og andre nødsituationer. I det vestlige Asien og Nordafrika har væbnede konflikter skabt en stigning i andelen af børn, som ikke går i skole. Det er en bekymrende tendens. Mens Afrika syd for Sahara har gjort størst fremskridt blandt alle udviklingslande i forhold til indskrivningen i grundskolen - fra 52 procent i 1990 og op til 78 procent i 2012 – eksisterer der forsat store forskelle.

Børn fra de fattigste husholdninger har fire gange større sandsynlighed for at være ude af skolen end de rigeste husstande. Forskellene mellem landdistrikter og byområder er også fortsat høj.

Opnåelse af uddannelse af høj kvalitet for alle, bekræfter troen på, at uddannelse er en af de mest kraftfulde og gennemprøvede motorer for en bæredygtig udvikling. Dette mål skal sikre, at alle piger og drenge fuldfører en gratis primær- og sekundær skolegang inden 2030. Det sigter også mod at give lige adgang til erhvervsuddannelser samt fjerne kønsrelaterede og økonomiske uligheder med henblik på at opnå universel adgang til en videregående uddannelse af høj kvalitet.

Billede af evighedssymbol, der repræsenterer verdensmål nummer 12

FN’s VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTG UDVIKLING

FN's verdensmål består af 17 mål og 169 delmål og er den til dato mest ambitiøse globale udviklingsdagsorden.

FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York den 25. september 2015. Det markerede en hidtil uset ambitiøs og transformativ udviklingsdagsorden. Målene trådte i kraft den 1. Januar 2016 og skal frem til 2030 sætte os kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på.

BÆREDYGTIG SKOLE

BALTORP BUSINESS GYMNASIUM